Fedtudtræk er en af minkavlernes største udfordringer. Hvis træmelet ikke er i god kvalitet har det afgørende betydning for resultatet. Danpels ApS sikrer i samarbejde med Vallø A/S at opretholde stor fokus på træmelet. ”Som leverandører til branchen holder vi konstant fokus rettet mod de faktorer, der giver værdi for de danske minkavlere”.
Solen skinner og der er forår i luften. Jeg drejer fra i rundkørslen nær Aars og her ligger et af landets førende pelserier. Jeg er inviteret af ejer og stifter af Danpels ApS, Franz Struntze. Han vil give mig et indblik i, hvorfor Valløs træmel har så stor betydning for minkavlerne og hvad der gør forskellen.
Fra spire til blomst
Danpels ApS blev etableret i 2008, hvor Franz Struntze oplevede en kraftig stigning i efterspørgslen på pelsning.
Franz Struntze er selv minkavler og startede sin karriere som ung lærling på sin bedstefars minkfarm. Her arbejdede han sammen med sin far og bedstefar, 3 generationer under samme tag. Franz Struntze valgte efter endt læretid at etablere sin egen farm. I dag med sin unge alder af 40 år, har han mere end 20 års erfaring som selvstændig minkavler. Franz Struntze kender derfor til alle udfordringerne ved pelsning af mink.
Pelseriet ligger ved Aars i Himmerland og råder over 8200 m2. Pelsningen sker primært i november og december, som er branchens højsæson. Her holder virksomheden 80 medarbejdere fuld beskæftiget. De efterfølgende 4 måneder reduceres medarbejderstaben til omkring 30 mand, og i årets øvrige måneder drives virksomheden af 5 fastansatte.
Med mere end 70 minkavlere i deres kundekartotek fordelt over hele landet, pelser Danpels ApS godt 550.000 mink om året.
Træmel har stor betydning
Franz Struntze fortæller, at det for ham er vigtigt at levere det bedste resultat. Hos Danpels ApS er de meget opmærksomme på det færdige resultat: ”Hvis træmelet vi bruger i produktionen ikke er tilfredsstillende, kan det have stor indvirkning på de færdige skind”, fortæller Franz Struntze. Resultateter nemlig ikke kun et her og nu billede, men har også stor betydning månederne efter, da skindet skal være lager stabilt. Hvis skindet ikke er skrabet ordentligt og renset på lædersiden med træmel af god kvalitet kan evt. fedt med tiden oxydere og trænge ud på hårsiden.
Kvalitetssikring en nødvendighed
Hos Danpels ApS fører man kontrol og statistik over dagens produktion. Det er en sikkerhed, man foretager for at sikre kvaliteten af pelsningen. Her tjekkes om pelsarbejdet er i orden, om der er fejl og mangler under selve pelsningen og om træmelet har den fornødne sugeevne. Ligeledes laves løbende stikprøvekontrol af de opbevarede skind. På den måde er det altid muligt at følge leverandørernes kvalitet af træmel. Som kvalitetsikret pelseri hos Kopenhagen Fur bliver man helt automatisk underlagt løbende kvalitetstjek.
De kommer ud til samtlige kvalitetssikrede pelserier og udtager skindprøver fra lageret. De kvalitetssikrede pelserier undergår ligeledes en løbende stikprøvekontrol på de indleverede skind hos Kopenhagen Fur.
Valløs’ træmel vinder indpas
Danpels ApS er imponeret over Valløs træmel. Sugeevnen er i top og der er en ensartethed, som ikke er set tidligere. ”Det har stor betydning for skindet, at træmelet er ens i leverancerne. Når man som pelseri modtager hele læs træmel næsten hver uge i pelssæsonen, kan det ikke nytte, at kvaliteten af træmelet er uens”, udtaler Franz Struntze, ”Det kommer hverken pelserierne eller avlerne til gavn. Tværtimod. Man får et ringe resultat og det kommer til udtryk i sæsonrapporterne fra Kopenhagen Fur og ikke mindst i indtjeningen”.
Danpels ApS tjekker deres skind hver dag og med Valløs træmel ses ingen forandring på de tjekkede skind. ”Det er en ren fornøjelse at arbejde med”, udtaler Franz Struntze med et glad glimt i øjet.
Vigtigheden af gode resultatoversigter
Kopenhagen Fur fremsender løbende en pelserisæsonrapport over de indleverede skind til pelserierne. Her fremgår de 5 vigtigste faktorer, der har afgørende betydning for skindets kvalitetsangivelse. Fedtudtræk er en af dem.
I år har Danpels ApS kun anvendt træmel fra Vallø A/S og Danpels ApS scorer laveste fejlprocent nogensinde. I seneste udleverede sæsonrapport ligger Danpels ApS med en fejlprocent på 0,1 % i tromling, (tromlingsprocenten angiver antal skind med fedtudtræk i dækhår eller i ulden – red.) hvilket giver en fejlmargin i tromling på 0%. Samlet set leverer Danpels Aps et resultat på seneste sæsonrapport på 2,7 %. Et rigtig godt resultat.
Vallø fremtidssikrer danske minkavlere
Når vi mødes med Danpels ApS, er det for at opretholde fokus og ikke mindst gensidig vidensdeling. Skal vi fremtidssikre vores træmel og dets ydeevne, er det vigtigt at samarbejde med brugerne, som vi anser for vores bedste informationskilde. ”Når vi tester egenskaberne på vores træmel bruger vi forskellige teknikker, men vi anvender også den test Kopenhagen Fur selv bruger, nemlig faldtesten” oplyser Jørgen Haahr, CEO i Vallø A/S, ”og vi opnår gode resultater”.
Valløs vision er til enhver tid at udfordre det eksisterende. Med flere års intens fokus og ikke mindst udvidelse af produktionskapaciteten, ønsker Vallø at kunne tilbyde langt fl ere minkavlere end hidtil at tage del i succesen omkring træmelet. ”Vi har oparbejdet en stor viden og knowhow omkring produktionen af træmel og træmelets egenskaber. Det ønsker vi at dele med langt flere minkavlerne”, fortæller Jørgen Haahr.
Missionen for Vallø er at skabe øget værdi igennem innovative løsninger og det gør vi løbende i alle vores processer. Vi er i tæt dialog med kunderne, vi lytter og analyserer, vi fokuserer, forsker og tester resultaterne af vores anstrengelser. Det gør vi kontinuerligt og dagligt.
”Ingen kan se bort fra resultaterne – hverken før eller siden”, udtaler Jørgen Haahr.